Haverådgivning


Har I brug for hjælp til at udføre jeres ideer, så tilbyder jeg haverådgivning, der hjælper jer videre. Jeg hjælper gerne med at føre ideerne ud i livet for jer, men frem for alt brænder jeg for, at I får planlagt en bæredygtig have, I bliver glade for.

Mit speciale er rådgivning omkring naturhaver, permakulturhaver og anlægsarbejder i træ. Jeg arbejder ud fra principper om bæredygtighed, nul sprøjtemidler, nul kunstgødning og sikring af biodiversitet i så høj grad som muligt.

Jeg har meget viden om og erfaring med biodiversitet og fremtidssikker selvforsyning i en verden med flere og flere ekstreme vejrperioder. Der findes mange muligheder for at fremme biodiversiteten i jeres have, uden at det går ud over hverken skønhed eller praktiske funktioner.

Læs mere om biodiversitet i haven

Kontakt os

Planlægning af den nye have


Når I går i gang med at planlægge nyindretning af haven, så er det en opgave, der involverer hele familien. Sæt jer sammen og fortæl, hvad I hver især synes er uundværlige elementer, og hvad der bare kunne være rart at have. Selvom I ikke er helt enige, så sørg for, at alle kommer til orde og alle får noget med i planen, som de bliver glade for.
Diskutér fx nogle af disse muligheder:
  • Skal der være en eller flere hyggekroge? Skal de være i sol eller skygge?
  • Skal der være en terrasse – eller måske små terrasser flere forskellige steder i haven?
  • Er der særlige ønsker til børns udfoldelser? Skal der være en plæne til boldspil, eller en særlig del af haven, som er børnenes egen og hvor de engagerer sig i haven?
  • Vil I være selvforsynende med grøntsager og frugt? Skal køkkenhaven være indrettet med henblik på biodiversitet og naturlig bekæmpelse af skadedyr?
  • Vil I have vand i haven i form af en havedam, grøft eller måske en lille rislende bæk?
  • Hvor meget arbejde vil I lægge i at vedligeholde haven? Vil I klippe kanter og fjerne ukrudt?
  • Hvor "vild" skal haven se ud?
Det er vigtigt, at I får afstemt jeres forventninger til haven inden I går i gang med det praktiske. På den måde sikrer I bedre, at hele familien oplever den nye have som noget, de er en aktiv andel af.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere

Sådan foregår haverådgivning


Rådgivningen foregår i jeres have, så vi sammen kan gennemgå jeres ønsker og planer.

Når vi har gennemgået haven og hørt jeres ønsker, så får I selvfølgelig umiddelbar feedback og nogle forslag til mulige løsninger.

Derefter er det op til jer, om I vil udføre arbejdet selv eller om I gerne vil have hjælp til at komme hurtigere i mål med jeres nye have.

Vi hjælper med:

  • Plantning af hæk, buske og træer
  • Anlægning af træterrasser
  • Raftehegn
  • Børnevenlig indretning af haver
  • Højbede
  • Insekthoteller
  • Rishegn
  • Rodfræsning
  • Anlæg til hjemmekompostering
  • Pergolaer
  • Espalier
Læs også om hvordan man anlægger en naturhave
Kontakt mig, hvis du vil vide mere
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 27 57 60 73, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Martins Naturhaver
27 57 60 73
Bymarken 19
4174 Jystrup Midtsj
CVR: 30680383
   
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Martins Naturhaver | Bymarken 19 | 4174 Jystrup Midtsj | Tlf.: 27 57 60 73